dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Aarsleff vinder havneudvidelse i Hanstholm

Oprindeligt var første spadestik planlagt til foråret 2018, men nu bliver byggeriet indledt tidligere end planlagt

THISTED: Det bliver den danske entreprenørkoncern Aarsleff, der skal stå for den 500 mio. kr. store havneudvidelse i Hanstholm, oplyser havnen.

Aarsleff har stået for en række danske og udenlandske havneudvidelser de seneste år – blandt andet udvidelsen af Skagen Havn, Frederikshavn Havn, Stockholm Havn, Sisimut Havn, Nuuk Havn og Hvide Sande Havn og har senest også vundet Rønne Havns udvidelse:

Havnen får - udover den planlagte udvidelse af baglandsarealet på 130.000 kvadratmeter - ekstra 30.000 kvadratmeter areal som en del af budgettet, idet en arbejdshavn bliver permanent havn efter arbejdets udførelse.

Oprindeligt var første spadestik planlagt til foråret 2018, men nu bliver byggeriet indledt tidligere end planlagt.

Hanstholm Havn vil være Europas førende havn for håndtering af konsumfisk i Europa. Havnen har været inde i en meget positiv udvikling de seneste år med tocifrede vækstrater. Det betyder, at kapaciteten for store dele af havnen er opbrugt, og at havneudvidelsen er tiltrængt. Konkret består havneudvidelsen af:

• Ny ydermole mod vest, der beskytter indsejlingen og give en mere rolig indsejling.
• Ny mole, der giver adgang til et nyt havneareal nordøst for den eksisterende havn.
• 130.000 kvadratmeter nye baglandsarealer.
• 30.000 kvadratmeter arbejdshavn, der efterfølgende omdannes til baglandsareal.
• Øget vanddybde på 11 meter i indsejlingen og 10 meter i havnebassinet samt mulighed for yderligere en meters dybde i havnebassinet.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.